Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sådan arbejder vi

Børnesyn

Vi har fokus på det enkelte barn og børnegruppen ved at være nærværende, omsorgsfuld og tryghedsskabende, dette medvirker til at give barnet ballast og robusthed til at kunne udvikle sig i en positiv retning.

Vi anerkender barnets følelser i hverdagen, vi hjælper barnet ved at sætte ord på sine følelser og vi støtter barnet i at justere sine følelser.

Dannelse og børneperspektiv

Vi tager udgangspunkt i barnets perspektiv og NUZO, når vi planlægger dagen og de pædagogiske aktiviteter. Vi bruger udtalelser fra børnene, observationer af interesseområder og kompetencer. Vi har fokus på børnenes deltagerbaner ved at anerkende barnet og dets tiltag, dette ved at give barnet mulighed for at være medbestemmende i, hvilke pædagogbestemte aktiviteter det ønsker at deltage, hvilke sange vi skal synge mm

Leg

Det er i legen, at barnets oplevelser af sig selv og omverdenen bearbejdes, og i legen at nye kompetencer udvikles. Vi giver børnene mulighed for udvikling og læring ved at justere os i forhold til børnenes leg. Vi følger børnenes interesser og støtter legen ved at introducere børnene for nye ting i legen, giver børnene nye roller eller ved voksenstyring.

I legen understøtter vi barnet og dets initiativer. Vi går foran og viser vejen, når noget er svært. Vi går ved siden af, når barnet næsten kan selv og vi går bagved, når barnet kun har brug lidt eller ingen støtte.

Læring

Der er læring i alt, hvad barnet foretager sig.

Vi skal som voksne skabe gode rammer for læringsmiljøet, som appellerer til børnenes fantasi og interesseområder, derved skabe læring for den enkelte og gruppen. Vi skal støtte, opfordre, udfordre og hjælpe barnet videre til NUZO. Vi skal som voksne invitere barnet til at være en aktiv deltager, så barnet er medskabende for egen læring.

Læring foregår i samspil med andre. Læringsmiljøet skal understøtte barnets mulighed for at indgå i sociale relationer.

Børnefællesskaber

Fællesskaber er vigtige for alle menneskers trivsel. Det er et hvert barns ret at føle sig, som en del af et fællesskab.

Vi skaber rammer og læringsmiljø, som indbyder til flere børn i fælles leg. Vi er opmærksomme på at sammensætte legegrupper og støtter de børn, der har svært ved selv at komme i eller forblive i en gruppe. Det gør vi bl.a. ved bruge aktiviteter og interesseområder til at skabe et fælles tredje. Vi går med i legen samt opmuntrer til fælles aktiviteter