Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tryghed, fællesskab og medbestemmelse i centrum

Lille aldersintegreret institution skaber tryghed med kendte voksne

Nærvær og tryghed har gode forudsætninger i vores lille institution med 24 børnehavebørn og 17 vuggestuebørn.

Vi følges med hele familien fra vuggestuestart til skolestart. Kendskabet mellem familie og personalet danner grundlaget for at sikre det enkelte barns tryghed og trivsel.

Fællesskaber er fundamentet i et godt barneliv

Barndommen husker vi gennem de fællesskaber, vi er en del af.

Venskaber og at føle sig som en del af noget, er vigtigt for det gode liv. Vi støtter, udvikler og motiver alle i at deltage i forskellige fællesskaber.

Vi prioriterer små grupper, hvor børnene sammen med voksne øver sig i at være en god ven. Vi hjælper den enkelte til at se og anerkende andres intentioner. Vi sætter ord på intentioner og følelser, så barnet føler sig hørt, mødt og forstået.

Børn lærer om sig selv og omverdenen gennem relationer med andre.

Venskaber giver mod og motivation til at prøve nyt, og øve sig på noget som er svært. Vi er tæt på, og guider børnene til at være nysgerrige og åbne over for hinanden.

I den tætte relation kan vi være os selv, og er værdifulde bare fordi ”jeg er”. Det at have nogen at grine, græde eller fjolle med er noget af det bedste i verden.

Børnene har medbestemmelse i dagligdagen

Læring foregår hele dagen.

Motivationen til at være aktiv deltagende vokser i takt med, at din stemme bliver hørt. Børnenes stemmer inddrages i tilrettelæggelsen af dagligdagen.

Dagligdagen består en vekslen mellem voksen styret og børneinitieret aktiviteter. Vi fremhæver og forstørrer den enkeltes bidrag til fællesskabet.

I dialog med børnene er vi sammen nysgerrige på deres initiativer og input.